Mandag 28. marts 2011
Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund vender sig stærkt imod USA, EU og NATO-imperialismens nye krig - krigen mod Libyen.
For os i DKU er der ingen tvivl om, at denne nye krig er fortsættelsen af de foregående, af krigene mod Afghanistan og Irak, krigene som også den krigsforbryderiske danske regering tilsluttede sig.
For os er der ingen tvivl om at krig er et produkt af kapitalismen, at kapitalisme betinger krige, og at menneskeheden fortsat vil opleve krigene så længe en anden verden, der bygger på helt andre præmisser end profit og magt, ikke er opnået.
Mens krigstilhængerne... læs hele artiklen
Mandag 31. maj 2010
Tidligt i morges angreb Israelske elitesoldater en nødhjælps-konvoj med mad og medicin, og dræbte flere nødhjælps-aktivister.
Nødhjælps-konvojen var på vej mod Gaza, som siden Israels bombetogter i januar 2009, og den følgende blokade, er blevet kaldt 'verdens største fængsel'.
Nødhjælps-aktivisterne eneste mission var at bringe mad og medicin frem til indbyggerne i Gaza, der fortsat lider under bombningerne, lider under blokaden, og lider under Israels generelle zionistiske og agressive politik.
Vi vil her minde om at dette langt fra er det første angreb af den morderiske karakter fra Israel, men for ikke at gøre listen for lang, eller for historisk, vil vi blot minde om Israels bombninger af skoler og brug af hvid fosfor i angrebet på Gaza i januar 2009.
Israel nyder i internationale sammenhænge... læs hele artiklen
Tirsdag 25. maj 2010
VKOs genopretningsplan er klassisk kapitalistisk krisepolitik. Lige så sikkert som at kriserne kommer ligeså sikkert er det at det er arbejderklassen og de brede lag i befolkningen der skal betale regningen for kapitalens profitjagt.
Dem der allerede har betalt en stor pris for krisen, bliver nu straffet for kapitalens og dens politikeres manglende evne til at skabe arbejde og fremgang for den brede befolkning.
Der er en måde vi kan stoppe Lars og Pia's krisepolitik, det er ved at lave så meget larm og ballade at VKO regeringen vælter.
I Grækenland fortsætter strejke-kampen... læs hele artiklen
17 Dec 2009
DKU fordømmer på det kraftigeste anholdelserne af talspersonerne fra Climate Justice Action.
Det er et tydeligt forsøg på at kriminalisere civil ulydighed og ikke-voldelige protest aktioner.
Vi opfordrer alle demokratiske kræfter til at protestere mod overgrebne på den demokratiske ret til at være uenig med magthaverne.
Vi kræver løsladelse af Tadzio Müller, Stine Gry Jonassen, Tannie Nyboe og alle andre politiske fanger.
Når uret blir ret - blir modstand til pligt
Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund
... læs hele artiklen
13 Dec 2009
Politiets masseanholdelse af 1000 klima-aktivister ved lørdagens demonstration, er en skændsel for det såkaldte demokratiske Danmark.
100.000 demonstranter fra et mylder af organisationer og nationer var lørdag samlet i København under parolen ”Kloden først - Mennesker først”. Som politi og arrangører nærmest har profeteret de sidste par uger kom der ballade til demoen.
Børsen og udenrigsministeriet, symboler på henholdsvis kapitalismens svindeløkonomi og imperialismens krige, blev 'angrebet' af en håndfuld aktivister med kanonslag og sten.
COP15 mødet vil ikke resultere i en aftale der sætter kloden eller mennesker først. Tværtimod er det altafgørende for de store imperialistiske... læs hele artiklen
6 Nov 2009
Alle verdens magthavere befinder sig for tiden i en situation, hvor deres system i fremtiden vil komme i stor fare for pres nedefra i samfundet. Den kapitalistiske verden står overfor sit eget fallit, i form af en eksploderende økonomisk krise, og truslen om en katastrofal klima-krise, som er tvunget frem af “det frie markeds” rovdrift på naturen og de neoliberalistiske målsætninger om forbrugersamfundet. Globalt forværres menneskers levevilkår og sult, fattigdom, arbejdsløshed og udlicitering stiger i en uhyggelig grad. De undertrykte og udbyttede klasser i alle lande er ofrene for kapitalismens... læs hele artiklen
2 Sep 2009
Kære støtter af irakerne
I dagene efter rydningen af Brorsons-kirken var vi mange, der gik med en følelse af,
at det ikke kunne være sandt, at man ikke kunne gøre sådan noget ved andre
mennesker.
Virkeligheden indhentede os, og i ugerne der fulgte er den gået rigtig op for os.
Nu i nat har politiet så eskorteret 22 irakere, først til Odense, og siden videre i
et fly til Irak, et land det danske militær selv har været med til at bombe og siden
besætte.
Mange står tilbage med en følelse af magtesløshed, overfor et helt system, en
statsmagt,... læs hele artiklen
16 Jun 2009
USA's baghave fortsætter modstanden mod de amerikanske diktater. Som reaktion på en ny "frihandelsaftale" melem den peruvianske regering og USA startede den oprindelige befolkning i Perus Amazon-region en omfattende, men ikke-voldelig, protest.
"Frihandelsaftalen" vil åbne Amazon-regionen for amerikanske firmaers jagt på olie, mineraler og tømmer. Det vil smadre livsgrundlaget for tusinder, og ødelægge store naturrigdomme.
Efter mere end 50 dages protester, valgte den peruvianske regering at optrappe konflikten og sendte politi og militær ind for at slå protesterne ned. Mellem 30 og 80 personer er blevet dræbt og mange er sårede.
DKU opfordrer alle til at deltage i "Demonstration mod folkedrab på oprindelige folk i Peru" tirsdag 16 juni kl 16 ved Perus Konsulat i Danmark, Esplanaden... læs hele artiklen
31 May 2009
Den danske regering har besluttet at sende 282 irakiske flygtninge tilbage til Irak. Dette sker på trods af at det var Folketinget, der besluttede at invadere Irak og på den måde fordrev den Irakiske befolkning fra deres hjemland.
Bliver irakerne udvist, bliver de sent hjem til usikkerhed og livsfare. Det ironiske er at Udenrigsministeriet fraråder danskere at rejse til Irak, alligevel mener regeringen at det er sikkert at sende irakerne hjem.
Det er det seneste eksempel på den racistiske udenrigs- og asylpolitik der er blevet ført de sidste mange år. Medier og politikere har ført hetz mod flygtninge... læs hele artiklen
26 May 2009
For Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund (DKU) er der ingen tvivl om, hvor krydset skal sættes til EU-parlamentsvalget den 7. juni: på liste N.
Det er der mange gode grunde til:
- Fordi flere og flere unge står i den situation, at uddannelse og bolig er uopnåelige privilegier, en saga blot, og noget, som EU’s ny-liberalistiske kurs har fået gjort kål på.
En ny-liberalistisk politik, som har ført Danmark ind i den dybeste økonomiske krise og sat arbejdsløsheden i vejret, som var det EU’s landbrugsstøtte, der var tale om.
- Fordi den politiske og økonomiske... læs hele artiklen
26 Apr 2009
Den økonomiske krise rammer os unge hårdt. Vi rammes som alle andre lige nu af arbejdsløshed og boligproblemer, mindre ressourcer, herunder tid, overskud og penge, men vi rammes også i høj grad på vores fremtid.
Når priserne stiger og SU’en eller lærlingelønnen ikke følger med, står vi nærmest magtesløse, mens uddannelsen smuldrer væk eller i bedste tilfælde skal klares med flere timer i deltidsjob ved siden af.
Når der er fyringsrunder i industrien, lønnedgang mv., siger det sig selv, at unge, der er startet på en uddannelse, og f.eks. søger en læreplads, står enormt ringe og måske bliver presset til at skifte uddannelse... læs hele artiklen
8 Feb 2009
Onsdag og torsdag deltog DKU i protesterne mod det såkaldte "ekspertmøde om bekæmpelse af våbensmugling til Gaza" hvor repræsentanter for den europæiske og amerikanske imperialisme mødtes for at planlægge fælles støtte til Israels blokade af Gaza.
Under parolerne "Boykot Israel - Ikke Palæstina" - "Israel ud af Gaza" - "Et besat folk har ret til modstand" var vi sammen med andre progressive og anti-imperialistiske kræfter mødt op foran udenrigsministeriet om onsdagen og foran hotel Clarion i sydhavnen (hvor mødet blev afholdt) om torsdagen.
DKU deltog for at vise vores modstand mod den imperialistiske... læs hele artiklen
4 Jan 2009
I dag efter flere dages heftig bomberegn over det i årevis belejrede Gaza, har Israel nu foretaget en reel invasion.
Tanks ruller ind over grænsen og medbringer mere død og ødelæggelse til den hårdt prøvede palæstinensiske befolkning.
Intet kan undskylde denne handling fra Israels side som gennem historien gang på gang har skabt og optrappet konflikter.
Vi fordømmer Israels belejring, bombning og invasion af Gaza!
'Verdenssamfundet' ser som sædvanligt passivt til mens Israels terror foregår for øjnene af os, og om ørerne på palæstinenserne.
30 Sep 2008
Er der noget de københavnske levebrødspolitikere er enige om hvert fjerde år til valget, så er det løfter om at de ældre, børn og unge skal have bedre kår.
Er der noget, der er lige så sikkert, så er det, at budgetterne hvert år – med skiftende partier bag – vender den tunge ende nedad.
Også i år….
Ritt Bjerregaard har gjort det for vane at løbe fra store løfter. Hendes garantier om 5.000 boliger til 5.000 kroner i husleje bliver ikke det fjerneste realiseret inden næste års nyvalg. Den fordækte nye plan er – hvis der nogensinde kommer nogle boliger – at lejeren undgældes en del af omkostningerne,... læs hele artiklen
18 Feb 2008
Den Europæiske Union er godt i gang med fuldende forvandlingen fra ’det indre marked’ til global supermagt.
Forfatningstraktaten, også kaldet Lissabon-traktaten, er den foreløbige kulmination på denne proces.
Den imperialistiske karakter af dette projekt understreges blandt andet af forfatningens krav om militær oprustning.
Senest har unionen taget initiativ til dannelsen af 18 såkaldte ’EU Battlegroups’.
Herhjemme har ’Nordic Battlegroup’ været fremme i medierne og det såkaldte venstrefløjsparti SF har jamret over at det militære-forbehold forhindrer Danmark i at deltage i denne ’Nordiske Kampgruppe’.
SF har i lighed med andre nemlig fået den opfattelse... læs hele artiklen
18 Feb 2008
Den 1 marts 2007 blev ungdomshuset ryddet og politiet, Faderhuset og ikke mindst politikerne, troede at det var enden på Ungdomhus - bevægelsen, at denne bevægelse stille ville forsvinde og gå i opløsning uden et hus.
Der tog de fejl!
Tabet af Ungdomshuset var tragisk, men ungdomshusbevægelsen lever stadig og kampen for et nyt hus har om noget blot gjort den større, og utallige aktioner, besættelser og demoer er fulgt efter rydningen.
Hver eneste uge siden rydningen har der været torsdagsdemoer på Nørrebro, og de fortsætter.
Kampen for et nyt ungdomshus... læs hele artiklen
18 Feb 2008
Danmark er i krig. Stadigvæk!
Der er stadig danske tropper i Irak, om end en stor del af dem er overflyttet til Afghanistan.
Dette har frigjort amerikanere til Irak og gjort Fogh mindre upopulær, idet man i Danmark anser det for mere legitimt at slå afghanere ihjel end irakere.
Begge krige er en del af den amerikansk ledede ”krig mod terror”. En pæn omskrivning af krig for olie, kontrol
og profit, menneskeliv for dollars. Hundrede tusinder har allerede mistet livet. Millioner lever i krigens skygge, i
fattigdom, forarmelse og livsfare.
Der er flere mulige mål på den amerikanske terroristønskeliste.... læs hele artiklen
18 Feb 2008
Flere hænder – mere i løn, flere hænder – mere i løn, blev der råbt.
Både de store manifestationer og mindre aktioner og strejker beretter om den stemning, der er ude på de offentlige arbejdspladser. Der er kampstemning, og det er en ild som bliver svær at slukke uden at indløse kravene fra arbejdspladserne.
Indtil nu er der blevet lagt en dæmper på protesterne med henvisning til, at der var forhandlinger om hjørnet og man skulle tage slaget der. Derfor er der nu også mange, der ser frem til at slås for ordentlige vilkår. For dem selv som ansatte og for alle dem, som på den ene eller anden måde er i kontakt med det offentlige... læs hele artiklen
27 Dec 2007
For 28 år siden invaderede Sovjetunionen, Afghanistan. Den imperialistiske supermagt søgte at underlægge sig Afghanistan. Men lidt mere end 9 år senere måtte giganten se sig slået og trække sig ud af Afghanistan.
Idag, den 27. december 2007, har den amerikansk ledede besættelse af landet varet i 6 år, 2 måneder og 20 dage.
I den periode er den afghanske befolkning hverken blevet mere frit, demokratisk eller levende. Den vigtigste indtægtskilde er i dag opiumsproduktion. Og hver eneste dag mister mænd, kvinder og børn livet.
Fra starten af invasionen... læs hele artiklen
29 okt 2007
Siden franskmændende og hollænderne sagde NEJ til forfatnings-traktaten har EU-politikerne gjort alt andet end at respektere befolkningernes stemme.
De har tænkt så det knagede over hvordan de kunne få forfatningen igennem når det nu er så tydeligt at den ikke er ønsket. Deres løsning er simpel: Vi lader bare vær med at spørge!
De har så finpudset lidt på et par af de oprindelige paragraffer(10 ud af 250) og siger nu, at det slet ikke er nødvendigt at høre befolkningens mening...
Indholdsmæssigt er det de kalder en ’reform-traktat’ det samme som den skrottede. Mere magt centraliseres til EU og alle lande forpligter sig til at opruste militært. Forsvar EUs interesser – i og uden for EU.
En folkeafstemning... læs hele artiklen
23 okt 2007
Under det nazistiske terror regime mistede 6.000.000 mennesker livet i KZ-lejrene. Jøder, sigøjnere, kommunister, homoseksuelle og alle andre der ikke passede ind i den nazistiske drøm om Neuropa blev interneret.
KZ-fangerne blev pisket til at knokle sig ihjel for at sikre kæmpe krigsprofitter til deres tyske ”arbejdsgivere”. Listen over firmaer der var indblandet i KZ-systemet er lang og indeholder de største firmaer i Tyskland.
Udover de fanger der blev dræbt af slavearbejdets brutalitet blev utallige tusinder skudt, gasset, hængt og tæsket ihjel.
En del af fangerne blev brugt som ’forsøgsdyr’ ved forskellige medicinske... læs hele artiklen
10 okt 2007
G13 rykker ungerenkampen fremad
Op mod 10.000 mennesker var på gaden i lørdags for at skaffe et nyt ungdomshus. Målet var Grøndalsvænge 13.
Ved hjælp af en godt organiseret og veldisciplineret aktion lykkedes det at trænge ind til grunden og besætte Grøndalsvænge om end kun for en kort tidsperiode.
Det lykkedes altså ikke politiet på trods af brutale metoder, skyer af tåregas mod en ikke-voldelig demonstration, hundepatruljer og massearrestationer at forhindre indtrængen på grunden.
Politiets absurd voldelige metoder blev klart stillet til skue for en undrende offentlighed... læs hele artiklen
12 Jun 2007
DKU har følgende kommentar til dagens borgerlige mediehetz, og de fordrejninger og løgne som Thomas Ambrosius fremfører i dagens metroXpress.
Når danske fly bomber Afghanistan, er afghanerne i deres fulde ret til at skyde dem ned.
Bare fordi en forbrydelse er vedtaget i Folketinget er den ikke acceptabel.
Når politi og militær bruges mod civilbefolkningen - i Irak, Kina, Frankrig og Danmark, så er befolkningen i sin gode ret til at slå tilbage - for det er en menneskeret at forsvare sig selv mod overgreb.
Vi er ikke terrorister fordi vi stiller spørgsmålstegn... læs hele artiklen
14 May 2007
I dag (mandag d. 14. maj ) er Christiania blevet angrebet. Politiet har ryddet cigarkassen og belejret fristaden.
Christianitter og Københavnere har sammen dagen igennem protesteret mod overgrebene, holdt møder, demonstreret og aktioneret.
Som i dagene omkring rydningen af ungdomshuset har politiet valgt kamplinjen. Adskillige personer er blevet anholdt blot for at opholde sig i området omkring Christiania. Mange flere er blevet hindret adgang af utallige politiafspærringer som dagen igennem har lukket ind og udgang fra Christiania.
Den hårde linje, udryddelsen af fristeder og åndehuller fortsætter. Først tog de ungdomshuset,... læs hele artiklen
22 Apr 2007
Næsten to måneder efter rydningen af ungdomshuset kommer det nu for første gang frem i pressen, at rydningen af huset ikke foregik let, smertefrit og uden politivold. Politiken bringer søndag (22. april) en historie, der i klare vendinger beskriver politiets unødigt hårdhændede metoder, deres brug af tåregas og knipler.
Samtidig var 1.marts 2007 en dag, der samlede størstedelen af Folketingets og Københavns Borgerrepræsentations politikere. De stod skulder ved skulder med roser til det fantastiske danske politi og dets prisværdige indsats på Nørrebro; Danmarkshistoriens største politiaktion... læs hele artiklen
14 Mar 2007
Efter Frankrig og Hollands Nej!'er til EU-forfatningen blev der indledt en såkaldt tænkepause. Det blev erklæret at landene og befolkningerne nu skulle tage en god debat om EU og Unionens fremtid.
Siden da har det været småt med debatten…
Men sandheden er at trods Nej'er og tænkepause fortsætter EU deres dagsorden: Opbygningen af en militær og økonomisk supermagt og det, der naturligt følger med – en systematisk undertrykkelse af befolkningerne og arbejderklassen.
Med terrorlovene bliver modstandsbevægelser stemplet som terrorrister og den politiske magt centreres og konsolideres hos samfundets... læs hele artiklen
10 Mar 2007
Pressemeddelelse fra DKU d. 3. marts 2007
Opdateret 10. marts 2007
Det utilgivelige er blevet gjort. Ungeren er blevet ryddet, og det historiske hus på jagtvej 69 revet ned.
Politikerne i Københavns Borgerrepræsentation valgte at pisse på 25 års progressiv og anti-kommercialistisk kultur da de solgte huset på Jagtvej 69 til en profascistisk kristen sekt.
Det gamle Folkets Hus, som bl.a. lagde lokaler til den anden internationale socialistiske kvindekonference i 1910, hvor 8. marts indstiftedes som kvindernes internationale kampdag, blev revet ned og kørt væk af maskerede håndværkere under tung politibeskyttelse.... læs hele artiklen
13 Jan 2007
Efter længere tids eskaleret kamp om ungdomshuset på Jagtvej 69, hvor politivold, borgerlig pressedækning og polititisk hykleri har været faste elementer tager ungdommen nu revanche med et nyt initiativ.
I dag kl. 13 startede en demonstration for flere ungdomshuse på Palæstinas plads i København. Demoen gik til Nørrebro Station og forløb festligt med masser af kulturelle og kreative indslag.
Kort tid efter blev det klart at København allerede har fået et nyt ungdomshus, et nyt center for kreativitet og aktivitet for de unge der ønsker mere end det kapitalistiske samfund kan 'tilbyde' dem.
Som altid var klassepolitiet... læs hele artiklen
17 dec 2006
Nyliberale magthavere tordner derudaf med ensretning, "normalisering" og rydning af alle alternativer til den kunstige MTV-plastik verden.
Hver eneste lille flig af Danmark, der nægter at underordne sig det bureaukratiske systems magtsyge, er en torn i øjet på de nyliberale politikere.
Alt der kan få mennesker til selv at tænke, stille spørgsmålstegn og være kritiske er en fjende.
Derfor lyver og manipulerer de, derfor kan man ikke forhandle med dem, derfor er det eneste reelle alternativ til at lade en kristen sekt smadre ens håb og drømme at kæmpe til man vinder.
Ungdomshusets... læs hele artiklen
15 Okt 2006
En af de største og mest massive velfærdskampe set i Danmark i lang tid er foreløbig kulmineret.
Ved folketingets åbning 3. oktober 2006 var hundredetusinder på gaden under parolen "velfærd til alle". Daginstitutioner og skoler blev blokeret, undervisning nedlagt, faglige møder afholdt.
Ungdommen var forrest - Forrest i forsøget på at samle de mange grupper som rammes af nedskæringer og forrest i kampen. Med mangfoldighed og kreativitet rejste kravene sig fra bannere og barnevogne. Kravene om at give børnene en fremtid og sikre velfærd.
ALLE der i regeringen eller ude i kommunerne ønsker at skære ned eller forringe uanset partifarve står i modvind.
Protesterne ligger parallelt med og i forlængelse af de massive protester vi i de seneste år har set imod tilstedeværelsen... læs hele artiklen
24 Sep 2006
Mens de kristne ekstremister fra Faderhuset prøver at tvinge ungdommen og kulturen ud af Ungdomshuset, har der været en bred offensiv i gang for at sikre at den københavnske ungdom fortsat kan have et sted at mødes, feste og skabe et levende alternativ til det kapitalistiske samfund. Koncerter, demoer, happenings, udstillinger og meget mere har overbevist mange om at Ungdomshuset skal blive ved med at være en del af København fremover.
I går, lørdag d. 23, var 3000 på gaden for at støtte Ungdomshuset. På grund af demonstrationens størrelse og bredde måtte politiet afholde sig fra at starte ballade.
I dag var 800 - 900 til "reclaim the streets" gadefest. Den startede på Skt. Hans Torv og gik mod in dr e by, men på Dr. Louises Bro spærrede politiet vejen. Da politiets mandskabsvogne begyndte at køre ind i folk vendte festen om for at finde et andet sted at være. Men politiet havde allerede planlagt aktionen og omringet dem.
Derefter gik politiet til angreb og en del af festens deltagere satte sig til modværge. Adskillige... læs hele artiklen
12 apr 2006
Det franske folk har med tilbagetrækningen af den forhadte CPE-arbejdsmarkedlov vundet en kæmpe sejr.
Ungdommmens ansættelsesvilkår ville have fået et katastrofalt slag hvis ikke franskmændene havde stået fast – side om side – mod den nyliberale offensiv.
En del af CPE var nemlig at unge under 26 år skulle kunne afskediges uden varsel indtils 2 års ansættelse og uden begrundelse. Et ansættelsesforhold der reelt ville have betydet at arbejdsgiverne(køberne) kunne udnytte den unge arbejdskraft i uhyrlig grad.
F.eks. ville mange unge blive stillet over for valget: ”Enten arbejder du over 1-2-3 timer gratis eller også bliver du fyret”
Med en udsigt til at stå uden job dagen efter, med en arbejdsløshed... læs hele artiklen
12 Apr 2006
Det palæstinensiske folk har været udsat for en årtier lang besættelse af deres land. De er blevet undertrykt og udbyttet af et zionistisk Israel med økonomisk, militær og politisk støtte fra USA.
Palæstinenserne har gennemgået, og gennemgår stadig, rædsler, ydmygelser og angreb på deres folk.
Israel undertrykker dette folkefærd på en måde der ikke står tilbage for Nazi-tysklands forbrydelser før og under 2 verdenskrig.
Israel har ingen intentioner om at trække sig ud af Palæstina men spekulerer derimod i, sammen med USA, at underlægge sig et endnu et mellemøstligt land – Iran.
Israels forbryderiske krigsmaskine... læs hele artiklen
26 Mar 2006
Den revolutionære komponist, forfatter og debattør Thomas Koppel er død. Kun 61 år gammel. Hans død er et umådeligt stort tab for kulturen og de undertrykte overalt i verden. Thomas Koppel valgte altid side imod uretfærdighed og overgreb. Nu står hans livsværk tilbage og minder os om hvad der må gøres!
Thomas Koppel løftede arven efter tidligere store revolutionære kunstnere som Martin Andersen Nexø, Otto Gelsted og Hans Kirk. Gennem magiske toner og knivskarpe ord formidlede Thomas Koppel den skønhed og smerte han fandt overalt hvor han kom. fra palæstinensiske flygtningelejre til den sorte ghetto i Los Angeles til Sydhavnens... læs hele artiklen
15 Okt 2005
Det forældede danske kongehus fortsætter med at yngle nye emner til posten som monark i Danmark. Således fødte kronprinsesse Mary (hvis I ikke har opdaget det) i nat en søn, der efter Frede står til at blive konge.
Det danske militær mente at en royal fødsel skulle fejres, og 21 danske kanoner der er for forældede til krigstjeneste i Irak, måtte nøjes med at skyde for et barn, og ikke på et barn, da der blev affyret en salve til ære for overklasseynglen i formiddags.
Hjemmeværnet - der ifølge Politiken - har trænet i båltænding siden september, ville også være med og lavede således 200 brandstiftelser... læs hele artiklen
7 Okt 2005
Igennem de seneste år har reaktionære kræfter gennemført den ene lovstramning efter den anden med argumentet: det er beskyttelse mod farlige terrorrister og et værn for demokratiet! Denne løgn er blevet afsløret igen og igen, seneste bevis er de 2 britiske soldater der blev forhindret i at lave - hvad der skulle have været fremstillet som et islamistisk terrorangreb - på en markedsplads i Irak.
De 2 soldater, der med klæder og parykker var udklædt som Irakere, blev forhindret i deres ugerning og derefter anholdt. Skandalen rullede i de arabiske medier og det står nu endnu mere klart hvem det er der er terrorristerne i Irak. Sammenhængen... læs hele artiklen
05 Okt 2005
Fogh-regeringen har fortsat og forværret nedskæringerne på skole- og uddannelsesområdet, som Nyrup-regeringen gik i gang med. Den fri ungdomsuddannelse er væk. En reaktionær gymnasiereform er på plads. Milliardnedskæringer gennemføres - selvom Fogh og Tørnæs benægter det. Skoler og uddannelsessystem bliver stadig mere elitært, stadig mere eksklusivt. De riges børn skal nok klare sig.
Terperi og eksamensræs: Den sorte skole har gjort come-back.
På alle områder bliver Danmark skævere under Fogh: Der bliver flere på bunden, mens dem ovenpå bliver rigere.
STOP NU viser at vi har styrken til forandring.
Fogh-regeringen er ikke bare en reaktionær regering. Det er en regering af krigsforbrydere - med blod på hænderne.
Den var med fra første færd i krigen mod Irak, som selv FNs generalsekretær må kalde i strid med FNs charter og folkeretten. Den løj om årsagen til krigen. Den sagde: Masseødelæggelsesvåben... læs hele artiklen
17 Sep 2005
Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund har den 17. september har afholdt ekstraordinær kongres og lagt en klar linje for det kommende års arbejde
Kongressens hovedformål var at opsupplere DKU's ledelse og gøre status over situationen i et år, hvor overgrebene på den danske arbejderungdom stadig intensiveres og hvor der forberedes et brag af en international ungdomlejr imod fascisme og imperialisme, som DKU vil være værter for.
Den nyvalgte centralkomite har konstitueret sig selv med Cathrine Frederikke Pedersen som fortsat formand for DKU.
I en situation,... læs hele artiklen
17 Sep 2005
Kampen imod den imperialistiske verdensorden fortsætter!
Det er kampen imod krig, EU, undertrykkelse, fattigdom, menneskelig tragedie og død.
En kamp der hver dag føres af millioner af mennesker verden over. Mennesker der kræver deres ret til livet.
Den amerikanske imperialismes fascistiske politik fører til forfærdelige overgreb på befolkninger overalt i verden. Men befolkningerne gør modstand.
I Irak kæmper den irakiske modstandsbevægelse imod den imperialistiske besættelse af deres land!
I Palæstina gør palæstinenserne hårdnakket modstand imod Israels stadigt umættelige... læs hele artiklen
15 Jul 2005
Igennem en uge har vi - deltagerne på Antifascistisk og Antiimperialistisk Sommerlejr 2005 - drøftet den globale og den danske modstand mod imperialismens, nyliberalismens og reaktionens fortsatte offensiv.
Vi har særlig diskuteret den såkaldte 'krig mod terror' og den repressive terrorlovgivning, som tager sigte på at indskrænke og kriminalisere den politiske protest. Vi har diskuteret USA-imperialismens og monopolernes EU's strategier - og Fogh-Danmarks reaktionære rolle på internationalt plan.
Vi har i særlig grad bekræftet vores solidaritet med det irakiske folks legitime modstandskamp,... læs hele artiklen
16 Jan 2005
Hver gang den aktuelle økonomiske krise kommer på dagsordenen forsøger økonomerne at komme med bud på hvorfor, hvorhen og hvad nu.
Hvor stor er afmatningen? Hvad skal man gøre? Hvornår stopper det?
Økonomernes svar på sådanne spørgsmål er tit løgne på linje med de svar man får når man spørger sin statsminister: Hvorfor går vi krig? Hvorfor bomber vi det uskyldige irakiske folk? Hvornår stopper det?
Og disse spørgsmål og løgnagtige svar hænger da også sammen i et større spind af løgne der på mere eller mindre snedig vis bliver spundet af den, for tiden, herskende klasse i Danmark
I det kapitalistiske... læs hele artiklen
16 Jan 2005
Bedømt ud fra imperialismens økonomiske betingelser er Europas forenede stater under kapitalistiske forhold noget umuligt eller noget reaktionært - V.I. Lenin 1915
Længe før Berlusconi, Fogh, Blair, Schröder og resten af deres kumpaner overhovedet var andet end glimt i øjnene på deres fædre, og 90 år før de forsøgte at opbygge den imperialistiske stormagt EU, vidste Lenin hvad de var ude på.
Nemlig at opbygge en supermagt der ikke står tilbage for hverken USA, Rusland eller Kina. Heller ikke når det gælder profitmaksimering gennem nedskæringer og løntrykkeri.
Nogle vil råbe op om det røde Europa, folkenes EU, men EU vil aldrig blive andet end monopolernes og de multinationale... læs hele artiklen
25 Jan 2004
Flere tusinde irakere er døde under bombardementerne af Irak det sidste års tid (og 1,5 million inden for de sidste 12 år). Tusinder af dem var civile irakere, der bare gik på den forkerte gade på det forkerte tidspunkt. De var på vej over for at handle ind, de var på vej over i børnehaven og hente børn, eller endnu værre, de var på vej hjem fra børnehaven med børnene.
Uanset situationen døde de på en løgn, en løgn, som Fogh tilsluttede sig, da han sendte danske soldater ned til krigen og senere besættelsen. En løgn, som Fogh tilsluttede sig mod befolkningsflertallet i Danmark. En løgn, som han og resten af verden blev gjort opmærksomme på af de to modige krigsmodstandere,... læs hele artiklen
25 Jan 2004
Finansloven er for længst på plads. Resultatet var yderligere forringelser på en lang række områder, dog bliver politiet og fængselsvæsnet vindere.
Planerne om kommunesammenlægning er lagt åben ud. Hvad der ikke siges højt, er, at kommunesammenlægningen kommer til at medføre nedskæringer på en række områder. Sammenlægningen er endnu et led i tilpasningen til EU-systemet. EU-tilpasning og nedskæringer kommer som så ofte før til at gå hånd i hånd.
Finansmand Fogh er klar over, at den danske økonomi hænger lidt med skuffen for øjeblikket, og derfor har han i sin nytårstale højt og helligt lovet, at økonomien bliver bedre i 2004. At det bliver bedre for Dansk Industri, der har forfattet den del af talen, behøver vi ikke at tvivle på.
Det har altid været de udsatte grupper, arbejderne, studerende osv., der har betalt for krig og krise. Og det er præcis, hvad vi kommer til i 2004. Krigen i Irak fortsætter med stadigt stigende udgifter, som den danske befolkning kommer til at betale for. Krisen vil også vise sig i sin fulde kraft, arbejdsløshed,... læs hele artiklen
19 Mar 2003
Den symbolske aktion, som Lars Grenaa og Rune Eltard deltog i, viste klart og tydeligt hvad krigen er:
"Det er en forbrydelse mod menneskeheden" (Rune Eltard), og nu hvor den danske regering har valgt at støtte op, har den "fået blod på hænderne" (Lars Grenaa).
Det budskab kom meget klart ud - og det er præcis hvad krigsmodstanden understreger.
De virkelige forbrydere i denne sag er ikke Lars Grenaa og Rune Eltard, men derimod de ansvarlige krigspolitikere i Danmark, USA, Storbritannien samt øvrige allierede.
DKU
Danmark Kommunistiske Ungdomsforbund... læs hele artiklen
18 Jan 2003
Dette er et opråb til de danske krigspolitikere og en appel til alle modstandere af Bush's såkaldte terrorkrig.
USA er i fuld gang med forberedelserne til endnu en krig - denne gang modIrak. Det er ikke et spørgsmål om demokrati kontra diktatur. Det er tværtimod et spørgsmål om kapitalistiske staters (USA & co.) ønske om at kontrollere andre stater (Irak) - altså imperialisme.
Hvad ønsker USA da at kontrollere i Irak? svaret er enkelt: Olie. Men også Iraks geografiske placering gør det til et oplagt sted for USA at have militærbaser fremover.
Hvem betaler: Det gør du og jeg, den danske ungdom, det gør arbejderne i USA og Danmark og ikke mindst den Irakiske befolkning kommer til at lide og betale prisen for USA's imperialistiske... læs hele artiklen
18 Jan 2003
Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund - DKU - afholder hvert år kongres for at gøre status over arbejdet. 2002 var et år, hvor det blev klart, at der er et opsving i ungdommens kamp på alle områder - og det forpligter den kommunistiske ungdom. På kongressen valgtes bl.a. DKU's nye ledelse.
Det følgende er et uddrag af beretningen til kongressen.
2002 var året, hvor adskillige demonstrationer formåede at samle tusinder af protesterende i København. Først de studerende i januar og februar, der samlede tusinder i kamp mod den borgerlige regerings nedskæringer. 20 - 25.000 gik i demonstration mod finansloven... læs hele artiklen
19 Jan 2002
En tredjedel af verdens befolkning - mere end to milliarder mennesker - skal overleve for mindre end 2 dollars om dagen.
Samtidig ejer verdens tre rigeste mere end halvdelen af jordens befolkning tilsammen, og de 20 største selskaber råder over større ressourcer end 80 af verdens fattigste lande.
Bundløs elendighed og vild overflod, den største nød og grotesk luksus side om side - det er det 21. århundredes globale virkelighed.
Den rige verden, med USA i spidsen, ønsker at forevige denne situation. Men arbejderne og folkene verden over vil ikke finde sig i den. Det er det 21. århundredes vilkår.
Den rige verden har drevet den såkaldte globalisering fremad - med katastrofale resultater. For bag globaliseringen skjuler sig en udvidelse af monopolernes og de multinationale... læs hele artiklen
19 Jan 2002
Den nye borgerlige regering har haft noget at skulle leve op til. Igennem de sidste mange år har socialdemokratiet skåret ned på det ene område efter det andet. Igennem de sidste mange år har den strammet politikken for flygtninge og indvandrere.
Den ny højreregering har mede det samme vist, at hvis Socialdemokratiet kunne forringe forholdene for de unge, de arbejdsløse, arbejderne og de fremmede, så kan en borgerlig regering også gøre det. Ja mere end det. En borgerlig regering kan lave milliardbesparelser, der hver gang rammer nedad og sparker til de 'underste' i samfundet.
Stop forringelserne af uddannelsessystemet
13 Okt 2001
Kun en uge er gået siden USA startede bombardementet og hver dag siden da har der været møder, protester og demonstrationer mod krigen. Protesterne har lydt over hele landet fra Aalborg til København.
Modstanden er stor og modstanden vil vokse. Det vil stå mere og mere klart, at USA ikke fører en "humanitær" krig. Derimod fører de en imperialistisk krig, der som så mange andre krige betyder død og ødelæggelser for civilbefolkningen. Den humanitære katastrofe i Afghanistan lurer. Nødhjælpsorganisationer advarer om at vinteren er nær og millioner af mennesker står uden mad og tag over hoved. Bomber dræber, men også flugten fra bomberne kan medføre døden. Det er den desperate situation i Afghanistan.... læs hele artiklen
8 Okt 2001
Flere tusinder demonstrerede på Rådhuspladsen i København. Demonstrationen var en protest mod den krig, som USA nu fører i Afghanistan.
Et hav af levende lys og fakler oplyste en stor del af Rådhuspladsen, mens deltagerne lyttede på taler og sang sange for fred.
Denne og resten af demonstrationerne som fandt sted rundt om i landet skal nu følges op.
- Overalt i Danmark bør der laves aktioner og demonstration, udtaler DKU's formand Troels Riis Larsen.
- Nyrup og oppositionen skal have klar besked. Danmark skal ikke støtte USA's krig.
- Bombningerne gavner kun en lille klikke såsom krigsindustrien. Hverken den afghanske eller amerikanske befolkning har gavn af denne krig, forklare han..
DKU opfordrer alle til at tage aktiv del i fredsinitiativerne... læs hele artiklen
8 Okt 2001
Søndag aften dansk tid, begyndte USA og NATO et massivt luftangreb mod Afghanistan.
Krydsermissiler, bombefly og ubåde deltog i angrebet.
Angrebet har været ventet med frygt og rædsel blandt verdens befolkninger igennem de seneste par uger.
Krigstrommerne har lydt over hele kloden.
USA og NATO fører officielt krig mod "masseterrorismen". Uden at have defineret hvad de mener med det.
NATO - landene har reelt givet USA en blanko - check til at føre krig mod hvem de ønsker.
Men hvem gavner krigen?
Den gavner hverken ofrene fra World Trade Centers, deres efterladte, den amerikanske eller den afghanske befolkning.
15 Sep 2001
Mareridtet er over os. Frygten har naget i de fleste siden den tragiske hændelse i USA tirsdag d. 11. september. Hvornår kommer USA's gengældelse - hvor voldsom bliver den. Betyder det en stor krig?
Står det til USA er svaret klart ja. Står det til Israel er svaret klart ja. Israel har allerede indledt en offensiv mod palæstinenserne. Mord og lemlæstelser er hverdagen for palæstinenserne i øjeblikket.
Hvad USA lægger op til er ikke at sikre ret og retfærdighed - men at udnytte tragedien til at styrke USAs globale herredømme. Krig og nye lidelser for civile er ikke svaret på terror. Og krigens terror vil ikke forhindre nye terroraktioner. Tværtimod.
Men - krigen er begyndt!!!
De demokratiske rettigheder i de vestlige demokratier bliver over en bred kam beskudt af de krigsliderlige reaktionære kræfter. Også Danmark er klar til at gå i krig. I blodig krig, hvor også danske soldater (og civile) er mulige ofre. Unge danske soldater vil kunne blive sat ind på forskellige 'kampfronter' Og USA er parat til at sætte hundredtusinder af soldater ind for at nå sit mål.
Kun krigsindustrien gnider sig i hænderne nu. De kommer til at spinde guld - som så ofte før.
Verden venter i frygt . . . Hvornår kommer næste skridt? - Det bliver sandsynligvis... læs hele artiklen
30 Aug 2001
Alle der har været i et overfyldt klasselokale ved at pladsen er trang, luften er dårlig og hovedpinen ofte melder sig. I forvejen er klasserne tit og ofte fyldt til bristepunktet.
Men i år er vi kommet skridtet nærmere på den sorte skole. 34 elever i en klasse er ikke bare uholdbart - det er rent ud sagt at skide på elevernes forhold. Og det er præcis hvad amterne gør.
Koldt og kynisk har man nemlig regnet med, at en del ville falde fra efter lidt tid og derfor ville klassen nå ned på et niveau på 0mkring 28 elever. At 28 elever i forvejen er alt for højt (de fleste klasselokaler... læs hele artiklen
20 Maj 2000
De europæiske monopoler har ikke opgivet deres stormagtsdrømme om en unionsstat, hvor monopolerne sætter dagsordenen på bekostning af befolkningen. Der er sat fart på opbygningen af "fælles" militær, politi og domstole, og med Nice-traktaten til december skal social- og arbejdsmarkedspolitikken "harmoniseres", som det hedder i de kredse.
Der mangler bare en enkelt ting for at sætte turbo på unionsopbygningen: Euroen! Når først EU-landene har overladt deres valutapolitik til ECB (den europæiske centralbank), skal resten nok følge med - for er Danmarks økonomi underlagt EU, er Danmarks politik underlagt EU!
DKU støtter Folkebevægelsens... læs hele artiklen
20 Maj 2000
For 55 år siden afsluttedes 2. verdenskrig. En krig, der sluttede med Hitler-Tysklands nederlag. Det var krigen, hvor nazismens sande ansigt blev vist. Nazismens forbrydelser er mangfoldige. Disse forbrydelser, der blandt andet medførte udryddelsen af omkring seks millioner jøder, tyve millioner sovjetborgere, masseudryddelser af byer, mord på arbejdere og kommunister og i sidste ende førte til en krig, hvor ca. 50 millioner mennesker måtte lade livet.
Nazismen er en forbrydelse mod menneskeheden. Det blev allerede fastslået kort efter anden verdenskrig, men det er stadigt vigtigt at huske på.
Nazismen... læs hele artiklen
20 Maj 2000
Arbejderpartiet Kommunisterne (APK) er stiftet. Denne begivenhed hilser Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbunds (DKU's) 2. kongres.
Samlingen af marxist - leninisterne har længe været påkrævet. Med stiftelsen af arbejderklassen kommunistiske parti er man kommet et stort skridt på vejen.
DKU ser frem til et godt samarbejde med APK i kampen for en socialistisk fremtid, imod den fortsatte udbytning af arbejderklassen under kapitalismen.
DKU erklærer sig som APK's ungdomsforbund og DKU vil i den forbindelse opfordre alle progressive til at støtte opbygningen af Arbejderpartiet Kommunisterne.
DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk