Vi vil ikke være ofre for kriserne og krigene!

26 Apr 2009

DKU

Den økonomiske krise rammer os unge hårdt. Vi rammes som alle andre lige nu af arbejdsløshed og boligproblemer, mindre ressourcer, herunder tid, overskud og penge, men vi rammes også i høj grad på vores fremtid.
Når priserne stiger og SU’en eller lærlingelønnen ikke følger med, står vi nærmest magtesløse, mens uddannelsen smuldrer væk eller i bedste tilfælde skal klares med flere timer i deltidsjob ved siden af.
Når der er fyringsrunder i industrien, lønnedgang mv., siger det sig selv, at unge, der er startet på en uddannelse, og f.eks. søger en læreplads, står enormt ringe og måske bliver presset til at skifte uddannelse – men til hvad?
Og hvorfor skal vi betale for 15 års nyliberalistisk politik, der blev ført fra vores barndom, ved at arbejde os gennem skodjob eller job, der ikke siger os noget, resten af livet?
Når udgiften til en bolig er skyhøj, lejeboliger nærmest ikke er til at få fat på, og mange ikke kan komme uden om at købe sig til tag over hovedet (hvis man da kan få lov til at låne sine egne ’bankpakke’-penge af banken), så ser det sort ud med at komme væk hjemmefra og begynde på livet. Men man sidder måske allerede i en lejlighed med gæld til halsen, nogle med et ’teknisk insolvent’ stempel i panden. Ikke fordi man som bolighajer har ønsket at spekulere i priser og profit, men bare er blevet snakket ind i ’boligboblen’, mens staten har set passivt og accepterende til og endda ændret lånelovgivningen, så gælden kan blive endnu dybere. Og så er det nærmest umuligt at komme ud af den økonomiske knibe man er havnet i.
Eller hvad hvis man har været lokket i krig af regeringen og vender hjem med de traumer og psykiske problemer, der er uundgåelige, fordi man har været med i en ulovlig og beskidt røverkrig mod fremmede lande og civilbefolkninger? Så har man set løgnene om ’genopbygning’ med egne øjne og skal prøve at blive et helt menneske igen. Det er en udfordring af de store at komme tilbage til civilsamfundet og fungere i det.
For DKU står det klart, at den nuværende generation af unge ikke skal betale for politikernes fejltrin og for de indbyggede modsætninger og fejl i det kapitalistiske samfund, som kulminerer nu.
To markante og generelle konsekvenser af krisen, arbejdsløshed og boligproblemer, der jo ofte hænger sammen, kunne let afhjælpes ved at nedsætte arbejdstiden til 30 timer – med fuld lønkompensation. Det ville skabe arbejde til flere og dagpenge/bistand til færre. Og ved at investere i byggeri og renoveringer af boliger, skoler, hospitaler, infrastruktur og alt det andet, der trænger, ville man skabe arbejdspladser og en bedre offentlig sektor i ét hug.
Vanviddet med, at boliger er noget, man køber ved at gældsætte sig, må stoppes, og i stedet må der laves flere almennyttige lejeboliger til en pris, der kan betales. Også hvis man er på SU, tjener lærlingeløn eller er på overførselsindkomst.
En tredje konsekvens af den kapitalistiske økonomi og dens kriser er de beskidte krige, Danmark sender unge til. Det kunne løses ganske enkelt: ved at trække tropperne hjem og investere ressourcerne og menneskerne i den offentlige sektor og andre steder, hvor det ville gøre gavn – for hele verdens skyld!

Vi kræver ordentlige boliger til alle!
Vi kræver ordentlig uddannelse og en SU/lærlingeløn, man kan leve af, til alle!
Vi kræver ordentligt arbejde til alle!
Stop dansk krigsdeltagelse! – Stop krigene!
Socialismen er fremtiden! Vores fremtid!

Emne: danmark i kamp | til toppen |