Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund

KP 21, 2010 udkommet

Må han aldrig blive konge!

15 Okt 2005

DKU

Det forældede danske kongehus fortsætter med at yngle nye emner til posten som monark i Danmark. Således fødte kronprinsesse Mary (hvis I ikke har opdaget det) i nat en søn, der efter Frede står til at blive konge.

Det danske militær mente at en royal fødsel skulle fejres, og 21 danske kanoner der er for forældede til krigstjeneste i Irak, måtte nøjes med at skyde for et barn, og ikke på et barn, da der blev affyret en salve til ære for overklasseynglen i formiddags.

Hjemmeværnet - der ifølge Politiken - har trænet i båltænding siden september, ville også være med og lavede således 200 brandstiftelser landet over.

I vore videnskabelige dage kan man vel ikke tale om noget så useriøst som blåt blod, men må derimod påvise den dna-sammensætning hos adelen, der gennem hundreder af år retfærdiggjorde en klasses misbrug af samfundet, dets produktion og dets mennesker...

Voldtægter, lystdrab, krigsstiftelse, selvforherligelse, undertrykkelse og udbytning skorter det ikke på i Fredes familie og deres hedengange venner i adelen.

I DKU brækker vi os - kollektivt og offentligt - over situationen, hysteriet og selve eksistensen af et kongehus og vi opfordrer andre til at gøre det samme!

Emne: danmark i kamp | til toppen |

DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk