af: DKU-Kbh
Onsdag og torsdag deltog DKU i protesterne mod det såkaldte "ekspertmøde om bekæmpelse af våbensmugling til Gaza" hvor repræsentanter for den europæiske og amerikanske imperialisme mødtes for at planlægge fælles støtte til Israels blokade af Gaza.
Under parolerne "Boykot Israel - Ikke Palæstina" - "Israel ud af Gaza" - "Et besat folk har ret til modstand" var vi sammen med andre progressive og anti-imperialistiske kræfter mødt op foran udenrigsministeriet om onsdagen og foran hotel Clarion i sydhavnen (hvor mødet blev afholdt) om torsdagen.
DKU deltog for at vise vores modstand mod den imperialistiske kurs som Anders, Pia og Per Stig har ført Danmark ind på. Først i Afghanistan, så i Irak og nu i Palæstina.
Trods de lidelser befolkningerne bliver påført fortsætter det reaktionære trekløver med at følge den mindste ordre fra det mægtige USA.
Vi deltog også for at udtrykke vores støtte til den væbnede modstandskamp som det palæstinensiske folk fører og har været tvunget til at føre i mere end 60 år.
Den væbnede modstandskamp er en reaktion på en uudholdelig udertrykkelse fra det zionistiake Israel. Det er en fuldt berettiget og nødvendig kamp.
Modstandskamp er ikke terror.
Frit Palæstina.
Emne: verden i kamp | til toppen |
DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk