"NU ER DET NOK!"

af: Lars Grenaa

Hvordan en masseprotest blev til

Igennem de sidste 20 år har de danske politikere gennemført kæmpe forringelser i det danske uddannelsessystem. Det forsvundne beløb kendes ikke præcist, men det anslås at være et stort tocifret milliardbeløb. Det er penge, der både er blevet fjernet gennem kommunale beslutninger (f.eks. gennem bloktilskuddene), men på det seneste også gennem finanslovspolitikken.

Og mer er kommet til: En flerministeriel rapport (hovedsagelig fabrikeret af finansministeriet) kaldet "Kvalitet i Uddannelsessystemet" udstikker nogle pædagogiske og uddannelsesmæssige mål, der hænger sammen med nedskæring af finanserne.

Det er den rapport, der for første gang nævner muligheden af at få unge hurtigere gennem uddannelsessystemet. I det åbne siger man: "Erhvervslivet har brug for jer med det samme så de kan tjene penge til landet". Men i det skjulte mener man ikke, at Danmark har råd til at uddanne så mange.

De sidste par års forringelser er ikke kun økonomiske forringelser. Det er også politiske forringelser. Det er forringelser, der har et socialt sorteringsperspektiv. Det handler i bund og grund om niveaudeling. Det man engang havde i folkeskolen, men som det lykkedes at slippe af med, fordi man misbrugte det til at uddanne de lydige og veletablerede og smide de "vanskelige" og fattige overbord. Det system ønsker man indført igen. Denne gang er man bare startet ovenfra (i hvert fald lovgivningsmæsigt).

EU og eliten

Ændringen af optagelsesreglerne til de videregående uddannelser har været diskuteret meget. De nye regler åbner op for en hidtil uhørt marginalisering af de studerende. Optaget gennem kvote 2 sker på baggrund af den uddannelsessøgendes erfaringer, og ikke så meget på karaktererne. Det er altså her, at den danske velfærdsstat viser sin ’barmhjertighed’ med arbejdernes unger.

Tidligere kunne man optage op til 80 % af de studerende gennem kvote 2. På pædagog-, lærerseminarierne og mange af de andre "bløde" uddannelser valgte at optage 80 % på kvote 2. Af den simple grund at folk var mere modne, når de havde været ’ude i livet’ et par år, samt at de, der ikke havde en studentereksamen og dem med en lidt uheldig ditto, tit var mere motiverede for en sådan uddannelse.

Men nu kan det danske ’velfærdssamfund’ ikke længere tolerere karakterløse nasserøve i uddannelsessystemet! Derfor besluttede man at sænke kvotienten til 25 %, og undervisningsministeren har lige været ude med et udspil om at sænke den yderligere.

Det vil altså sige at man har gennemført den første lov, der skal gennemføre tanken om EU - harmonisering af uddannelsessystemet, og skabe også en dansk eliteuddannelse.

Men også omkring fraværskvotienten på ungdomsuddannelserne er en forringelse ført ind gennem bagdøren. Således har man sat fraværskvotienten ned fra 15 % til 10 %. Det vil sige: Ud med de "vanskelige", så vi har tid til at uddanne eliten.

Udskilningen af "taberne" fra eliten starter selvfølgelig allerede i folkeskolen. De sidste 20 års nedskæringer har været et stort generalangreb på folkeskolen. Det har medført at der i dag er mindre tid til den enkelte, færre lærere, færre penge til lejrskoler og kreative fag osv. osv. Kvaliteten af den daglige undervisning i folkeskolen, såvel som den overordnede kvalitet, er faldet betydeligt gennem de sidste 20 år. Dette har selvfølgelig fået nogle mere eller velhavende forældre til at proppe deres unger i privatskole. En løsning for folk med penge.

Indenfor folkeskolen er der ingen løsning. "Problembørnene" bliver skilt ud fra de dygtige (nogle steder har vanvittige lærere dog opdelt det efter køn!), men de ressourcer, der er afsat, er langtfra nok. Derfor bliver mange tabt.

Det er nemt for politikerne at lave disse forringelser. For eliten er der allerede. Bare ikke officielt.

En masseprotest blir til

Heldigvis er der nogen, der siger: NU ER DET NOK! Det vil vi ikke finde os i.

I december måned mødtes en masse studenterpolitiske og elevorganisationer for at starte NU ER DET NOK - kampagnen. Der blev holdt stormøder hele landet, og langsomt kom en masse lokalgrupper op at stå. Der blev lagt op til en stor aktionsdag, d. 17. marts. Parolerne var: Nej til nedskæringer - Nej til forringelser i Kvote 2 - Nej til finanslovsstyring - Mere demokrati og Elever og studerende ind under arbejdsmiljøloven.

Altså rimelig konsekvente og progressive paroler.

De fængede da også, og cirka 13.000 elever og studerende deltog i de to demonstrationer i Århus og København.

Det afsluttende stormøde savnede retning, men nu havde græsrødderne taget initiativ til at organisere sig. Inden for Københavns Aktionsgruppe havde der udviklet sig en gruppe med repræsentanter fra samtlige uddannelser og i alle aldersgrupper.

Torsdag d. 18. marts var cirka 400 elever og studerende samlet ude foran undervisningsministeriet. Formænd og forkvinder var til møde med Vestager. Som ventet fik man intet ud af mødet.

Om eftermiddagen var aktivister ude at samle penge ind, og imens holdt den gamle aktionsgruppe et forberedende møde, hvor grundlaget for den "nye" kampagne blev lagt.

Et stormøde om aftenen samlede et sted mellem 100 og 150 mennesker og efter en lang diskussion blev der nedsat et sekretariat der skulle stå for koordineringen af det hele og den daglige drift. Sekretariatet bestod næsten kun af gamle aktionsgruppe medlemmer. Der blev nedsat udvalg til at forberede demonstrationer og happenings og også økonomiudvalget så dagens lys for første gang. Om formiddagen havde en masse gymnasielærere nedlagt arbejdet i protest imod deres overenskomst. Stormødet vedtog enstemmigt en støtteerklæring. Der dukkede også et par lærlinge op, der ville være med i kampen. I alle paroler blev lærlingenes krav indføjet.

Torsdag d. 25. marts, otte dage efter den første demonstration, lykkedes det at samle cirka 4000 mennesker på Christiansborg. Flere skoler blev besat og undervisningen boykottet.

Torsdag d. 8. april var der to demonstrationer. Gymnasielærere i København havde nemlig taget initiativ til at lave en markering rettet imod deres horrible overenskomst. Derfor gik de cirka 3000 - 4000 deltagere i NU ER DET NOK-demonstrationen gennem byen i et forrygende flot optog, med en del happenings undervejs, og sluttede med at mangedoble deltagerantallet hos gymnasielærerne. Det var en af de første gange at elever og studerende sammen med deres undervisere har demonstreret, i hvert fald i nyere tid.

Onsdag d. 28. april havde gymnasielærerne stemt nej til overenskomsten med et flertal på 96 % og med det højeste stemmetal nogensinde. Faktisk blev der i år stemt nej til samtlige underviseroverenskomster, der var til afstemning - men det budskab druknede vist.

10.000 gymnasielærere og elever demonstrerede i København, og godt 64.000 var på gaden i hele landet, på en dag hvor NU ER DET NOK fuldstændig stjal billedet.

Torsdag d. 20. maj kom den næste demonstration. Samme dag afholdt Margrethe Vestager en såkaldt "studenterrigsdag". Det var på baggrund af NU ER DET NOK, at Vestager ville diskutere demokrati, men en narresut var det. På Rådhuspladsen var der imidlertid inviteret til fest og bryllup mellem Finansminister Mogens Lykketoft og Margrethe Vestager. Dagen sluttede med et flot og meget festligt optog med hornorkester og bryllupskaret.

Imellem alle disse "store" dage, har der selvfølgelig været en masse "små" aktioner og happenings, så gryden hele tiden har været holdt i kog.

På pension?

NU ER DET NOK! holder en velfortjent sommerferie. Der er indkaldt til et træf d. 7-8. august,hvor der tages hul på efteråret. Hovedvægten vil nok blive lagt på finansloven år 2000 da regeringen har været ude med meldinger om at spare et par hundrede millioner kroner på uddannelsesområdet.

Den første store landsdækkende aktionsdag sættes til Folketingets åbning, for at have tid til at mobilisere og få hele landet med.

NU ER DET NOK! har lært folk at man er nødt til at kæmpe for deres rettigheder. Især i tider hvor der gøres alt for at fjerne dem. Den har også lært folk at det gælder om at kæmpe sammen. Man skal ikke slås for at opnå sin egen studierådsrepræsentation, man skal alle kæmpe for at få indflydelse og medbestemmelse. Man skal ikke være sur på sin lærer, fordi han/hun er under arbejdsmiljøloven, man skal kæmpe sammen med læreren for selv at komme under den. Samtidig er ideen om at kæmpe sammen med alle andre i uddannelsessystemet, i stedet for "kun" at kæmpe for sin egen uddannelse, født til at overleve.

Det er første gang i dansk elevbevægelse at det er sket at vordende folkeskolelærere har kæmpet sammen med deres kommende elever om et bedre uddannelsessystem.

Den nye tradition skal for alt i verden fastholdes, og gerne udvikle sig sådan at hver gang en af uddannelserne bliver angrebet, svarer alle igen og afskaffer undervisningsministeriet.

Omkring parolerne, er det vigtigt at det ikke bliver halehængsparoler. NU ER DET NOK skal være offensive og konsekvente, og bør ramme regeringen på pengepungen.

Der kommer ikke mere kvalitet i uddannelsen uden flere penge. Der kommer ikke nogen studiearbejdsmiljølov eller arbejdsmiljølov uden flere penge. Og så videre.

Hovedkravet må være at nedskæringerne skal stoppe, og at der skal tilføres flere penge.

Hvis de rigtige paroler kommer på og strukturen bliver handlekraftig kan NU ER DET NOK komme til at spille en meget vigtig rolle i de kommende års uddannelsespolitiske kampe, men også i kampen om hvad elevorganisationernes rolle er. For i længden er NU ER DET NOK ikke holdbart. Hverken økonomisk eller politisk.

Organisationerne i elevbevægelsen er i meget høj grad præget af 'venlig-
sindet' socialdemokratisme. NU ER DET NOK må være, og kan være, med til at rekruttere nye folk, der ikke kun tænker i parlamentariske og karrieremæssige baner, der kan hive organisationerne op af mosen og op til at være det, de er startet som: elever og studerendes kamporganisationer.

Emne: uddannelse | til toppen |