Vi vil ha' ungdomshuse og fristeder

af: Cathrine Pedersen, formand for DKU

Fra aviser, tv-skærme, nyhedssider og tv-serier fyldes vi med løgne. Vi får at vide, at vi ikke er gode nok som dem, vi er, at lykken skal købes, og protest er utilpassethed.

Vi skal synes, det er i orden, at Danmark er i krig, o.k., at der skæres ned på børnehaver, uddannelser, hospitaler og plejehjem. Vi skal tro på Foghs løgne og hade muslimer ligesom Pia og hendes præstevenner.

Men for hver dag, der går, bliver løgnene mere hule. Vi ved godt, at der er noget galt! Og vi er endda ved at lære, at vi kan lave det om.

Det er vores skoler, som er fulde af svamp, vores SU, som bliver skåret ned, os, som bliver tæsket af politiet.

Vi kan godt se, at tusindvis af mennesker på gaden imod velfærdsforringelser ikke bliver vist i tv. Vi kan også godt se, at vores tæskede og fængslede kammerater udsættes for uhyrlige overgreb, alt imens medier og politikere tiljubler politiet.

Vi kan mærke, at i det kapitalistiske Danmark er det pengene, der bestemmer. Vi kan se vores skattekroner brugt på krig i Irak og Afghanistan. Vi kan se på vores latterlige kontanthjælp og mindsteløn, der kun sikrer fattigdom, mens direktører skovler millioner ind.

Krigen er stadig over os. Foghs påståede tilbagetrækning af tropper er ikke andet end et mediestunt, som dækker over en omfordeling af danske tropper fra Irak til Afghanistan. Det er stadig krig for profit. Stadig danske skattekroner, som finansierer Dansk Industris festmåltid af olie og kontrakter i Mellemøsten. Stadig tusinder af uskyldige, som dør hver dag.

Modstandsbevægelserne i de krigsramte lande kæmper en brav kamp mod en forrykt krigsmaskine. Herhjemme kaldes de terrorister, ligesom danske modstandsfolk blev kaldt det under 2. verdenskrig. I virkeligheden er de frihedskæmpere, der slås for at bestemme over deres eget liv og retten til at bestemme over det.

Herhjemme føres pengemændenes krig mod os. Mod unge, arbejdere, gamle og syge. Vi bliver fattigere. Vi uddanner os og arbejder for et system, der tager og tager og giver så lidt som muligt igen. Det er os, som producerer værdierne, os, som sikrer velstanden – men os, som lider under massive nedskæringer.

Vi kan godt se det. Derfor gik tusinder og atter tusinder på gaden 17. marts og 3. oktober. I kamp for velfærden. I kamp mod nedskæringstyranner fra alle partier.

Rydningen og nedrivningen af Ungdomshuset på jagtvej 69 var en lige højre rettet mod ungdommen og arbejderklassen.

Det antifascistiske, antiracistiske og antisexistiske miljø, som huset dannede rammen om, skulle stækkes og erstattes af en reaktionær kristen sekt.

Betjente med maskingeværer blev indsat til at rydde huset.
Forsvaret for ejendomsretten er åbenbart mere værd end menneskeliv.

Politiet henlagde i ly af terrorparagrafferne Nørrebro i undtagelsestilstand, tæskede børn og unge, visiterede og anholdt mennesker for ingenting.

Ungdomshusaktivister, brugere, progressive og indvandrere forenedes i kamp mod undertrykkerne personificeret af politiet i de pansrede køretøjer.

Rydningen af huset var som den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over, oven på årevis af reaktionær klassepolitik.

Protesterne handler både om et hus og et fristed, men er samtidig også en protest mod det kapitalistiske klassesamfund Danmark.

Et Danmark, der gennem der fører racistisk hetz mod udlændinge, lukker skoler og sygehuse, stigmatiserer arbejdsløse og syge, går i krig og indfører terrorlove, der kan spærre folk inde for blot at være uenige med systemets måde at tænke på.

Det var et hus, hvor unge lærte, at der er andre måder at organisere på, at vi kan skabe noget selv.

Huset var en torn i øjet på klassesamfundet Danmark og uforeneligt med et renskuret og ensrettet kapitalistisk system. Et system, der forsvares af Fogh og hans regering, men også af Ritt og hendes borgerrepræsentation.

Men vi har fået nok. Vi vil ha' ungdomshuse og fristeder.
Vi vil ha' fred og frihed. Vi vil ha' velfærd og kultur.
Vi vil ikke være ofre for et kapitalistisk system, der sætter profit over mennesker.
Vi vil selv vælge vores fremtid, og vi er parate til at kæmpe for den.

Emne: socialisme | til toppen |