Organiser jer!

af: FREMAD! - nr 1 - 2008

Der er heldigvis mange der tager skridtet fra at være politisk interesseret, til at deltage aktivt i solidaritetsarbejde eller protester mod nedskæringer. Det næste skridt er at hjælpe til med organiseringen af møder eller andre aktiviteter. De artige holder sig til at skrive læserbreve og stemme på valgdagen, en vej der betyder al magt til McDonald’s og LO-pampere.
De der virkelig ønsker at forandre verden, ved at den opgave kan man kun løfte i fællesskab med andre, ved i praksis kæmpe sammen og underlægge egne individuelle særstandpunkter under helhedens.

Kend din historie

Siden kapitalismen slog igennem for alvor i England og Frankrig har arbejdere kæmpet for at forbedre deres vilkår. I næsten alle lande har bevægelsen i mere ned 150 år høstet sejre og nederlag, erfaringer det er afgørende at kende fordi det er samme kamp der forsætter i dag.
Omkring år 1900 stod socialdemokratiet i Rusland midt i bestræbelserne for at udvikle arbejderklassens parti til en stærk landsdækkende forening, første opgaver var skabe en organisatorisk og politisk enhed blandt socialisterne der kunne modstå forskellige borgerlige synspunkter og sikre at partiets socialistiske ideer kom ud til arbejdere i hele landet. Partiet skulle organiseres på en måde så dets medlemmer ikke kunne udpeges af Zarens politi, hvad der ville betyde fængsel og landsforvisning, og samtidig demokratisk således at alle medlemmer kunne medvirke i udviklingen af partiets opgaver og politiske program. I bogen ”Hvad må der gøres?” gav Lenin sit bud på hvordan arbejderbevægelsens parti skulle blive sig bevidst om at udfylde sin rolle som kamporganisation for en socialistisk omvæltning. Vejen til socialisme går gennem en forståelse af hvordan samfundet virker. I dag er det nok ikke så svært at finde ud af at der er enorm ulighed og uretfærdighed i verden, eller at noget er rivravruskende galt herhjemme, når Danmark har en regering der bomber Irak og Afghanistan. Men ud over regeringen findes et utal virksomheder og skjulte mekanismer der styre vores samfund, internationalt og nationalt.
Hvad må der gøres? Kan vi ligeså vel spørge i dag som Lenin for 100 år siden. Og Lenins svar er ikke gået af mode. En historisk og teoretisk forståelse af hvordan samfundet virker, forståelse af at historien drives fremad af kampen mellem klasser, er det første skridt til at blive mere end en der bare er imod og mere eller mindre spontant lader følelserne løbe af med hovedet. Marx opsummerede det i parolen: Arbejdere i alle lande forén jer!
Konklusionen er at ægte forandring kræver et opgør med kapitalismen som system og ikke bare Anders Fogh, selvom det er et godt sted at starte. Derfor er svaret på hvordan kommunisterne organiserer sig er et resultat af opgaven der er stillet: den socialistiske revolution.

Bevidste medlemmer

De fleste partier i Danmark er mere eller mindre åbne for alle der har lyst til at melde sig ind, og der er ikke et krav om at man behøver at gøre nogen ting aktivt, ud over at betale et kontingent. Det kommunistiske parti fungere på en anden måde, her kan man kun blive optaget som medlem, og der er ikke plads til pampere, direktør fruer eller topembedsmænd. Det er krav til medlemmerne at de er med af egen fri vilje, og er aktive f.eks. gennem deltagelse i lokale møder. Men det helt centrale er at hvert enkelt medlem er villigt til at indordne sig de beslutninger der træffes. På de fleste arbejdspladser er man underlagt en langt strengere organisering, alligevel har der gennem tiden været store diskussioner om dette krav til disciplin og selvdisciplin i det kommunistiske parti.
Alle kan nok være enige at så længe der er tale om at organisere en julefrokost for familien behøver der ikke at være den store organisation til at udgive løbesedler med indbydelser, organisationskomite til at koordinere ankomster, indkøb og madlavning eller valgte redaktører til skåltaler mv.. Så snart der er flere medlemmer end man kan være hjemme i stuen og opgaverne stiller sig lidt mere alvorligt er det derimod helt afgørende at hvert enkelt led kan fungere som et hele. Desto stærkere man er organiseret, har studeret, har trænet i at holde tale, skrive løbesedler og organisere de praktiske ting. Desto større er muligheden for at nå de mål man har sat.
I Danmark er borgerskabet i øjeblikket så relativt stærkt at stort set alle nyhedskanaler og al underholdning og kultur er i lommen på imperialismens begrebsverden. Den personlige frihed bliver hyldet som et religiøst påbud, den offentlige sektor er blevet udskreget som moralsk forkastelig af det liberale felttog. Individualisme, religiøse forestillinger, forbrug, m.v. er påvirkninger som man ikke kan undgå. Men som medlem af det kommunistiske parti, må man disciplineret arbejde med at gøre sig alle disse påvirkninger bevidst.
Når der spilles musik, læses avis, når du lærer historie i skolen, reklamerne på bussen, i TV, på Internettet. Alt bærer præg af magthavernes reaktionære holdninger, krigspropaganda og hadefulde nationalistiske tendenser. Den bedste modgift er at kæmpe for forandring, det hjælper ikke at flytte i kollektiv på landet og tro man kan rede sin egen hellige grav, mens verden omkring står i flammer.

Deltag

I de politiske partier i folketinget tages de daglige politiske beslutninger som hovedregel af de få personer de er valgt i folketingsgruppen. Mens almindelige medlemmer ikke har mere at skulle have sagt end medlemmer i folkekirken har over gudstjenesten. På samme måde føler mange medlemmer af lidt større fagforeninger med rette, at medlemskab i sig selv det ikke giver reel indflydelse. Hos kommunisterne er det anderledes et krav om at alle også deltager aktivt i diskussioner af politik og taktik, også i selvkritik og evaluering af aktiviteter. Alle skal forsøge at kunne bidrage og på den måde både udøve deres demokratiske indflydelse, forbedre deres egne evner og samtidig styrke organisationen. Det er helt afgørende at hvert enkelt bliver i stand til at diskutere partiets synspunkter med sine venner og arbejdskammerater. Den demokratiske diskussion i partiet har derfor også som formål at medlemmerne studerer og mestre partiets politiske linje. Politik er noget der kan læres som andre færdigheder, men det har sin egne særlige træk. Den mest levende argumentation kommer gennem debat mod andre synspunkter. Forståelse af politikken kan bedst ske gennem en aktiv kamp for at gennemføre den.

Hierarkiet

Hvert land har sine egne udviklingstræk der skal forstås ved bedømmelse af hvilken problemer man skal tage højde for når man har sat sig for at forandre samfundet. Men mere vigtigt er at forstå de fællestræk der findes mellem alle kapitalistiske samfund. Det er et fællestræk at den samfundsklasse der har magten i kraft af deres grundlovssikrede ret til at eje, land og fabrikker og tjene penge på andre arbejde, ikke frivilligt vil give afkald på denne magt.
Kommunisterne har siden Pariserkommunen stået fast på denne afgørende sætning: Kommunisterne forsmår at skjule deres anskuelser og deres hensigter. De erklærer åbent, at deres mål kun kan nås ved, at hele den bestående samfundsordning styrtes med magt.
Heri består stadig en afgørende uenighed med socialdemokrater, SF, Enhedslisten og revisionisterne og andre venstrefløjsorganisationer der på den anden siden bliver ved med at tro på at forandringen kan ske gennem valg til folketinget.
Kommunisterne anser det for afgørende af partiet kan handle som ét, også under svære betingelser, derfor er det også nødvendigt at opbygge en centralistisk ledelse, som alle lokale partiorganisationer er underlagt. Det nytter ikke at nogen beslutter at gå på fisketur, mens andre begynder at storme vinterpaladset.

Emne: socialisme | til toppen |