Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund

KP 21, 2010 udkommet

Krigsmodstanden bider sig fast

af: DKU

Kun en uge er gået siden USA startede bombardementet og hver dag siden da har der været møder, protester og demonstrationer mod krigen. Protesterne har lydt over hele landet fra Aalborg til København.
Modstanden er stor og modstanden vil vokse. Det vil stå mere og mere klart, at USA ikke fører en "humanitær" krig. Derimod fører de en imperialistisk krig, der som så mange andre krige betyder død og ødelæggelser for civilbefolkningen. Den humanitære katastrofe i Afghanistan lurer. Nødhjælpsorganisationer advarer om at vinteren er nær og millioner af mennesker står uden mad og tag over hoved. Bomber dræber, men også flugten fra bomberne kan medføre døden. Det er den desperate situation i Afghanistan.

I USA tales der om at udvide krigen mod andre stater, der huser terrorister.

DKU siger - Vanviddet må stoppe!

USA's dagsorden er at sikre sig verdensherredømmet. De stater, der ikke har villet makke ret bliver de næste mulige ofre for USA's bomber. Derfor er det vigtigt at modstanden mod USA's krig bliver synlig. Det er nu vi skal samle en bred modstandsbevægelse mod krig - for fred.

Ikke en dag skal de få lov til at hvile - hver dag skal protesterne lyde mod krigen. Krigen stopper ikke terroren. Krigen skaber mere terror mere nød mere elendighed.

Stop USA's krig nu!
Ingen dansk støtte til USA's krig!

Emne: krig | til toppen |

DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk