af: Fremad!
I 9 år har den danske regering deltaget i den ulovlige besættelse af Afghanistan.
Den borgerlige regering har sluttet sig til USA og NATO´s globale korstog i den såkaldte "krig mod terror".
Krigen er ikke adskilt fra den øvrige politik der føres.
Tværtimod er der en direkte sammenhæng.
Krigen har ikke bare menneskelige- men har også uhyre økonomiske - omkostninger og konsekvenser for vores samfund. Siden 2009 har regeringen fordoblet krigsbudgettet, og der er nu blevet brugt mindst 2,6 mia.
Og hvad har kendetegnet denne periode herhjemme, og i resten af verden? En økonomisk krise af hidtil uset omfang. Den neoliberale regering bruger krisen som påskud til at beskære de offentlige midler der i generationer har gjort at den almindelige dansker kunne leve et trygt og godt liv.
Samtidig er de banker der har hovedansvaret for krisen, blevet tildelt næsten ubegrænset økonomisk støtte.
Igennem bankpakkerne er over 63 mia skattekroner blevet smidt ud i spekulation og enkeltpersoners søgen efter rigdom.
I stedet for at bygge sygehuse, skoler, børnehaver og plejehjem og lave offentlige investeringer, der kunne sikre den
brede befolknings fremtid, vil de borgerlige hellere sikre fremtiden for samfundets rigeste og lade os bærer byrderne.
Man gik ind i Afghanistan med løfter om demokrati, menneskerettigheder, forbedring af kvinders vilkår og bekæmpelse af opiumsdyrkningen.
Men hvad er realiteten i det besatte land?
Landet er i total kaos, og infrastrukturen er smadret. Taleban er ikke blevet bekæmpet men er tværtimod større end nogensinde før.
Korruptionen, narkoindustrien og menneskehandelen er eksploderet.
En USA-venlig regering blev indført under åbenlys valgsvindel. Den samme regering har fornylig indført love, der gør det muligt for ægtemænd at tvinge deres koner til sex.
Besættelsesmagten bryder internationale konventioner, og anvender totur og dræber uskyldige i massevis.
Lejesoldater fra private sikkerhedsfirmaer som Blackwater anvender en særlig brutalitet, og giver regeringerne mulighed for få private firmaer til at gøre deres beskidte arbejde, og dermed dække over krigsforbrydelser.
Regeringen ønsker at forsætte krigsdeltagelsen til 2015. De penge, der bliver og vil blive brugt, kunne dække størstedelen af det som de tager fra samfundets svageste. Men nej, vi skal udsultes for at blodbadet kan forsætte i Afghanistan.
Og hvorfor? Hvad er det egentlig der opretholder krigen, udover falske paroler om demokrati og menneskerettigheder?
De samme virksomheder og pengemænd der finansierer VKO's valgkampagner tjener styrtende på krigen.
Ud af kaos'et og ødelæggelsen af Afghanistan er der et slaraffenland for det danske erhvervsliv, der er sikret nye markeder med billig arbejdskraft.
Krigen i sig selv er en forretning. F.eks. tjener Mærsk styrtende på at transportere krigsmateriel for besættelsesmagten.
Det er ikke bare den amerikanske olie- og våbenindustri der presser på for at opretholde dette profitable marked, men også danske virksomheder.
Man kan spørge sig selv hvad der er fælles for Danmark som krigsførende land, og Afghanistan som ramt af krigen?
Det er almindelige arbejdsmennesker, der bærer byrderne for magthavernes politik. Den politik der tilgodeser de allerrigeste, der bliver endnu rigere og endnu mere
magtfulde, imens almindelige mennesker skal stå tilbage med den stigende elendighed, som dette profitræs efterlader.
Det er på høje tid at der bliver sat en stopper for vores lands deltagelse i forbrydelsen i Afghanistan. Den eneste vej dertil, er at vi viser den fulde modstand imod dansk krigsdeltagelse, og kræver en omgående tilbagetrækning af de danske tropper.
Ikke i 2015, ikke imorgen, men lige med det samme!
Emne: krig | til toppen |
DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk