Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund

KP 21, 2010 udkommet

Stop terrorloven - stop terrorristerne!

af: DKU

Pressemeddelelse fra DKU

Igennem de seneste år har reaktionære kræfter gennemført den ene lovstramning efter den anden med argumentet: det er beskyttelse mod farlige terrorrister og et værn for demokratiet! Denne løgn er blevet afsløret igen og igen, seneste bevis er de 2 britiske soldater der blev forhindret i at lave - hvad der skulle have været fremstillet som et islamistisk terrorangreb - på en markedsplads i Irak.

De 2 soldater, der med klæder og parykker var udklædt som Irakere, blev forhindret i deres ugerning og derefter anholdt. Skandalen rullede i de arabiske medier og det står nu endnu mere klart hvem det er der er terrorristerne i Irak. Sammenhængen med indførelsen af terrorloven i Danmark er også tydelig, terrorloven indføres for at undertrykke og forebygge de retfærdige folkelige protester mod overklasse-Danmarks krige og brutale jagt på profit.

For maksimal profit kræves der minimal protest! Bannerdrop mod genmodificerede fødevarer straffes hårdt og kollektivt, støtte til befrielsesbevægelser og organisationer censureres og demokratiske ytringer mod krig i folketinget ender med retssag og bøde.

DKU ser ikke stiltiende på mens folketinget med sikre skridt går mod det fascistiske samfund, men bekæmper det indædt af alle kræfter gennem massebevægelser, aktioner og propaganda. Danmarks største terrorrister er hverken muslimer eller venstreorienterede, det er derimod toppen af dansk erhvervsliv på jagt efter profit i Irak og Afghanistan. Hensynsløse, hykleriske og morderiske mænd og kvinder i jakkesæt med blod på hænderne, og dollartegn mellem ørene.

DKU støtter Greenpeace og folketingsaktivisternes kamp mod det danske retsvæsen!

DKU støtter Oprør og deres udtalelse og opfordrer alle til at melde sig ind i organisationen!

DKU støtter den Irakiske modstandskamp!

Emne: fascisme | til toppen |

DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk