af: Fremad! - HG
En gruppe syriske kurdere, der har fået asylafslag og frygter at blive sendt til Syrien, har sultestrejket foran Christiansborg siden den 14. september Reaktionen på den dramatiske aktion fra det officielle Danmark har været – tavshed
KPnetTV har fulgt aktionen
Det er en blæsende og kølig efterårssøndag, teltet på Christiansborg Slotsplads blafrer i vinden. Inden i teltet sidder en stor gruppe kurdiske mænd på primitive senge og varmer fingrene over et lille varmeapparat. Nogle sover, andre læser. Der er stille. Ved indgangen til teltet sidder nogle ”vagter” (danske aktivister), der skal være klar til at hjælpe og ringe efter ambulancer.
Siden den 14. september har 28 kurdere sultestrejket og boet i teltet på Christiansborg slotsplads, i et forsøg på at få genoptaget deres sager om asyl. Det er dag nummer 13, og de sultestrejkende er mærkede. De fortæller at det føles som deres maver er væk, det gør ondt når de drikker. De er ømme og stive i kroppen. De har ingen energi og har svært ved at koncentrere sig. Flere af dem har allerede været med ambulance til hospitalet og er blevet behandlet for forskellige følger, men alle er de vendt tilbage til sultestrejken.
De liver først lidt op, da jeg igennem en tolk får fortalt, at vi er der for at filme et interview (til KpnetTV), og for at lave en opfølgning og status på situationen. De vender sig mod åbningen i teltet hvor jeg står, nogle rejser sig og kommer over, der bliver diskuteret lidt og snakket i munden på hinanden. Selvom jeg ikke forstår hvad de siger, er det helt tydeligt for mig, at mange af dem ønsker at blive interviewet, og at diskussionen går på hvem der skal have lov. De har et stort behov for at fortælle deres historie, forklare hvorfor de sultestrejker og for at blive hørt.
Desværre har de landsdækkende medier i stor udstrækning fuldstændig fortiet og boykottet historien om de sultestrejkende kurdere. Det er et helt bevidst valg fra mediernes side. Der er både sendt pressemeddelelser ud til pressen og de danske aktivister, der hjælper til ved sultestrejken, arbejder også aktivt for at få medierne til at tage sagen op. Den alternative presse - og ikke mindst KPnetTV – har løbende rapporteret fra aktionen.
Da jeg er færdig og skal til at gå, takker de mig mange gange. En lidt ældre mand siger tak af hele sit hjerte og siger, at jeg er et godt menneske. Jeg bliver helt ydmyg. Hvad har jeg udrettet? Jeg føler ikke at jeg har hjulpet dem særligt, jeg har ikke ændret deres situation, jeg har ikke skaffet dem et sted, hvor de kan bo i fred uden at blive undertrykt.
Det eneste jeg har gjort er at lytte til dem, acceptere dem og givet dem en lille stemme.
Men tænk også hvor meget det kunne forandre, hvis vi levede i en verden hvor det var grundstenen i det politiske menneskesyn.
Emne: danmark i kamp | til toppen |
DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk